Franklin fra kåringen i HollandDet er lykkedes Helgstrand Dressage at købe part i den overlegne fløjhingst fra det hollandske forbund KWPN. Hingsten ejes nu af Nico Witte, Leida Collins-Strijk og Helgstrand Dressage. Hingsten som nu hedder Franklin er efter Ampere med Ferro som Morfar. Franklin ankommer til Møgelmosegaard den 26. februar og vil blive fremstillet til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning til marts. Franklin vil efter kåringen stå til rådighed for avlerne, og han vil ligeledes fortsætte sin videre uddannelse af Helgstrand Dressage.
En anden hingst som ligeledes blev kåret i det hollandske forbund samtidig med Franklin er Fennovanck PP, han er efter Uphill med Donnerhall som morfar. Fennovanck PP er blevet indkøbt af Helgstrand Dressage i efteråret, og er netop ankommet til Møgelmosegaard. Fennovanck vil også blive fremstillet til kåring i Dansk Varmblod til marts.
Den sorte skønhed Danciano som er samme årgang som Franklin og Fennovanck, vil også blive fremstillet til kåring i Dansk Varmblod i Herning. Danciano som er efter Dancier og med Rotspon som morfar blev kåret i det tyske hannoveranerforbund i efteråret, og blev efterfølgende indkøbt på auktionen sammen med Schockemöhle.
Vi fremstiller i alt seks 3-års hingste ved hingstekåringen i Herning, udover de 3 nævnte hingste ovenfor er der den tyskfødte hingst Bambolero som er efter Bordeaux med Tin Rocco som morfar, og de to danskavlede hingste Tørveslettens Fifty-Fifty efter Fürstenball med Stedinger som morfar og Vincent Marnello som har Blue Hors Zack som far og Romancier som morfar. Derudover fremstiller vi den 4-årige danskavlede hingst Peterborg Qasanova som er efter Quaterback med Calypso II som morfar.
Vi er utrolig stolte over at have en kollektion af unge hingste i så ekstrem høj kvalitet. Og vi glæder os til at fremstille dem til kåringen i Danmark.